Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

ICDP

ICDP

Vi ved, at en god relation til jeres børn er altafgørende for det gode børnehaveliv. Derfor arbejder vi i børnehaven Planetvej med det relations- og ressourceorienterede program ICDP (International Child Development Program), der tager udgangspunkt i den voksnes relation til barnet – og samspillet mellem børnene. Målet med programmet er at gøre den voksne mere lydhør over for barnets behov samt at forbedre voksnes evne til at møde børn på børnenes egne præmisser.

Helt overordnet handler det om, at vi ser på, hvordan vi voksne kan handle anderledes for at skabe de bedste forudsætninger for barnet. Vi sætter grænser på en positiv måde og møder børnene med anerkendelse og ud fra alle dets ressourcer og arbejder derigennem med de sider, der er en udfordring for barnet.

Programmet bygger på otte samspilstemaer, som vi arbejder med og løbende evaluerer på:

Den følelsesmæssige dialog

Vis positive følelser – vis, at du er glad for barnet

Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ

Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”

Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan

Den meningsskabende dialog

Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, således I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne

Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrives jeres fælles følelser og entusiasme

Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet

Den guidede/vejledende dialog

Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.